Loppeallergi og loppemidler

For alle spot on præparater gælder det, at korrekt applicering er vigtig for optimal virkning. Dråberne fordeles omhyggeligt på hundens hud – må ikke sidde i pelsen. Det er derfor vigtigt at lave en lang skilning i pelsen eller dryppe flere steder, så alt kommer ned på huden.
Fibronil (som findes i Frontline combo® og Effipro®):
Efter 3 timer er 35,9 % døde og efter 8 timer er 45,5 % døde
Fordele: Sikkert produkt, dræber også larver
Ulemper: Langsom virkning, fedtet pels i tiden efter applicering, effekten forkortes af svømning og bad
Dinotefuran, permethrin og Pyriproxyfen (Vetra 3D®)
68 % er døde efter 2 timer og 100 % efter 6 timer
Fordele: Dræber lopperne hurtigt, permethrin har repellerende effekt overfor lopper, så ikke alle når at bide, pyriproxyfen forhindrer udvikling fra æg, puppe og larve.
Ulemper: Fedtet pels i tiden efter applicering, effekten forkortes af svømning og bad.
Imidacloprid og permethrin/flumethrin (Bayvantic®/Seresto®)
Efter 3 timer er 22,2 % døde og efter 8 timer er 95,7% døde
Fordele: Dræber lopperne relativt hurtigt, permethrin har repellerende effekt overfor lopper, så ikke alle når at bide
Ulemper: Fedtet pels i tiden efter applicering, effekten forkortes af svømning og bad
Systemiske
Gives som tabletter og efter hunde har indtaget dem fordeles de til blodbanen. Fordelen ved alle disse er at de effekten ikke forkortes af bad og de er nemme at give.
Fluralaner (Bravecto®) – 98,7 % døde efter 12 timer
Tablet der har effekt i 12 uger (findes også som spot on) – relativ hurtig effekt og har lang virkning
Alfaxalone (Nexgard®) – 87,8 % døde efter 4 timer og 99,5 % efter 8 timer
Tablet der har effekt i 4 uger – hurtig effekt
Sarolaner (Simparica®) – 100 % døde efter 8 timer
Spinosad (Comfortis®) – 100 % døde efter 4 timer (er kun et loppemiddel – ingen flåteffekt)
Tablet der har effekt i 4 uger) – meget hurtig effekt
Hvis din hun har kraftig loppeallergi er det en god idé at vælge et produkt der dræber meget hurtigt som fx Vectra 3D ® eller Comfortis ®.
Jeg håber du blev lidt klogere på loppe- og flåtmidlerne, og at du efter at have læst de 2 indlæg har et bedre grundlag for at beslutte hvilket produkt der passer bedst til dig og din hund. Hvis du har spørgsmål eller noget er uklart er du velkommen til at stille spørgsmål i tråden herunder.